De gamle, danske retter Gule Ærter, Skipperlabskovs, Boller i karry, Forloren Skildpadde og Risengrød tager lang tid - længere tid end de fleste moderne mennesker har, men Steff-Houlberg har gjort det nemt og hurtigt med færdigretter, der suppleres med Grønkålssuppe, Grønlangkål og Ris à l 'amande, når aftenerne bliver mørke og julen nærmer sig. Steff-Houlbergs pølser kan spises året rundt, men om sommeren laves et større sortiment af grill-pølser med årlige nyheder.
Tulipvej 1
8900 Randers
Tlf.
89
10
50
00
Mail: Klik her
Link til Steff-Houlberg
Følg Steff-Houlberg på
1889 Grosserer Søren Houlberg åbner en høkerforretning i Lille Strandstræde i København, med tilladelse til at tilberede fødevarer, navnlig leverpostej.
1910 Jens Steffensen, slagter og pølsemager, har været ansat syv år hos Kgl. Hofleverandør S. Johannesson. Nu åbner han viktualieforretning på Amager og indretter pølsefabrik.
1916 Steffensen bliver grosserer med samme tilladelse som Houlberg og køber en velrenommeret leverpostejfabrik. De to grosserere bygger næsten samtidig fabrikker ved Københavns Flæsketorv, hvor slagtede svin handles hver morgen.
1934 Både Steffensen og Houlberg flytter deres produktionsvirksomheder ind i Den Hvide Kødby ved åbningen i 1934. De forsyner hver især det danske marked med pølsemageri- og charcuteriprodukter
1940'erne Efter Anden Verdenskrig begynder både Steffensens og Houlbergs fabrikker en storstilet eksport.
1950'erne S. Houlberg A/S' leverpostejer erobrer det danske marked, bl.a. med de praktiske foliobakker.
1956 J. Steffensens Fabrikker bliver Leverandør til Det Kongelige Danske Hof i 1956.
1959 S. Houlberg A/S bliver overtaget af De Samvirkende Danske Andelsslagterier og Privatslagteriernes Organisation (forløberen for Danske Slagterier).
1966 J. Steffensens fabrikker overtages af samme gruppe, og de to forædlingsvirksomheder fusioneres under navnet Steff-Houlberg I/S. Det første Steff-Houlberg logo kommer til verden.
1973 Steff-Houlberg I/S overtages af Forenede Sjællandske Andelsslagterier.
1986 På grund af befolkningens store kendskab til navnet Steff-Houlberg fra især de mange pølsevogne, ændrer Forenede Sjællandske Andelsslagterier navn til Steff-Houlberg Slagterierne, og Steff-Houlberg logoet redesignes til det, vi kender i dag.
2002 Steff-Houlberg Slagterierne fusionerer med Danish Crown, og forædlingsdelen og dermed også de gode pølser bliver overtaget af Tulip.