Kongelig Hofleverandør
Leverandør til Det Kongelige Danske Hof
   Forside | Kongehuset.dk | FAQ | Nyhedsarkiv | Andre kongehuse | Vidste I det? | Bøger In English 30. oktober 2014   In English

 





Link til LINDBERG A/S
 
  LINDBERG er lette og komfortable briller fremstillet af titanium og acetat, designet med komfort og tilpasningsmuligheder for øje.

Med basis i design, udvikling og højteknologi fornyes LINDBERGs kollektioner konstant og i tråd med tiden. Den Aarhus-baserede virksomheds intense fokus på udvikling har bidraget til dens position som global virksomhed. LINDBERG briller sælges i over 100 lande gennem udvalgte optikere.

Raffinerede detaljer og nytænkning i designet har været medvirkende til, at LINDBERG har modtaget 47 nationale og internationale designpriser.

LINDBERG Precious er eksklusive, massive ædelmetalbriller i minimalistisk design og smukt guldsmedehåndværk. Et enkelt, smukt og funktionelt smykke som understreger bærerens personlighed og tilbyder høj komfort.

Grønlandsk 18 karat guld, platin, moskusoksehorn, bøffelhorn og mammuttand indgår i LINDBERG Precious kollektionen, som regnes for én af de mest prestigefyldte på internationalt plan. De håndlavede brillestel leveres også med brillantslebne diamanter af højeste kvalitet. Samtidig indeholder den eksklusive Precious kollektion unikke designs med rådiamanter og sjældne pink diamanter fra Argyle minen i Australien.



1979 Grundlægger Poul-Jørn Lindberg som på daværende tidspunkt har egen optiker forretning i Århus (LINDBERG OPTIK) begynder at designe og udvikle briller, som fremstilles i udlandet.
1983 - 1984 Da Poul-Jørn Lindberg selv skulle til at bruge briller blev han bevidst om hvad det vil sige at være brillebruger og han syntes at det var enormt tungt, stift og ukomfortabelt at bære briller. Derfor gik han i gang med at designe et brillestel som var mere enkelt, Let, og funktionelt. Resultatet blev Poul-Jørn Lindberg og arkitekten Hans Dissing´s populære design; Air Titanium stellet.
1984 - 1986 LINDBERG OPTIK Design etableres. Der oprettes produktion af AIR Titanium-stel i en treværelses lejlighed over forretningen LINDBERG OPTIK i Århus. 4 medarbejdere.
1987 H.K.H. Dronning Margrethe II af Danmark og H.K.H. Prins Henrik af Danmark bærer AIR Titanium.
1988 AIR Titanium præsenteres på dansk tv i en udsendelse om design af Per Arnoldi. Denne udsendelse bliver et vigtigt punkt for firmaets historie. Air Titanium bliver pludselig efterspurgt af en stor del af landets optikere.
1995 125 medarbejdere.
LINDBERG´s største kunde i Japan, Iwaki Optical, modtager H.K.H. Prins Henriks æresmedalje for at have gjort en stor indsats for at promovere danske produkter i Japan, herunder LINDBERG.
1997 LINDBERG bliver fast leverandør af briller til Siriuspatruljen på Grønland.
180 medarbejdere Århus, 25 konsulenter og 6 distributører i udlandet servicerer kunder i 70 lande.
2000 LINDBERG opstarter en samlefabrik i lejede lokaler i Subic Bay, Filippinerne. Fortsat produktion i Danmark. 350 medarbejdere, 40 konsulenter og 8 distributører servicerer kunder i 80 lande.
2004 LINDBERG Precious i massivt 18 karat guld lanceres. Guldet der anvendes i LINDBERG Precious kollektionen kommer fra en mine i Grønland hvor LINDBERG besidder verdensrettighederne til at anvende dette guld til brillefremstilling.
LINDBERG´s samlefabrik udvides og der købes egne i egne lokaler i Subic Bay, Filippinerne. Fortsat produktion og design i Danmark.
2007 LINDBERG har 200 medarbejdere i Danmark og 300 medarbejdere på Filippinerne, 45 konsulenter og 3 distributører som servicerer optikere i over 90 lande.
2008 Det eksklusive LINDBERG Precious ædelmetalkoncept udvides og præsenteres for udvalgte LINDBERG kunder. Topkollektionen af 18 karat massive guld-, platin og naturhornbriller rangerer blandt de mest eksklusive kollektioner i international eyewear.
2009 LINDBERG modtager den eksklusive udnævnelse til "Kongelig Hofleverandør".
Samlefabrikken i Subic Bay, Filippinerne udvides endnu engang. Fortsat produktion og design i Danmark.
LINDBERG introducerer en solbrillekollektion, LINDBERG Sun.
2010 LINDBERG servicerer nu optikere i over 100 lande.
LINDBERG A/S
Grundlagt 1984
Udnævnt 2009
Kontakt

Læs også "Under Kronen. Historien om den kongelige husholdning og hofleverandørerne gennem 800 år"
Maintained by Nostra 2012-2013
© Nostra